Software med en holdning

De skriveprogrammer, du kender, er neutrale.

Microsoft Word bekymrer sig lige så lidt om, hvad du skriver, som en hammer har en holdning til, hvordan du slår søm i.

Word kværner allerhøjest dine ord og sætninger gennem korrektur, så du undgår stavefejl og malplacerede kommaer.

Intet galt i det. Stavekontrol, antal ord, kommaer. Fremragende ting at få styr på. Men det er stadig funktioner, der er ligeglade med, hvad du skriver.

Din tekst kan være så støvet, at juristerne i arbejdsmarkedsforvaltningen giver op. Word er ligeglad.

Din tekst kan være en fantasyroman, der er klar til at vippe J. K. Rowling af pinden. Word er ligeglad.

Clippy springer ikke pludselig frem i nederste højre hjørne med et stramt udtryk:

"Hvis du skriver det der, så falder læseren i søvn."

Og det er jo naturen i det meste computerkode. Den gør det, vi beder den om.

(Nu sidder du måske og tænker: Hvad med kunstig intelligens? Og ja. Systemerne opererer måske mere og mere på egen hånd. Men det er trods alt stadig os, der starter og slukker dem. Lidt endnu. Måske.)

Men vi kan give software en holdning.

Det kan gå virkelig galt. Eksempelvis når vi fodrer algoritmerne med data, der er biased. Så får vi systemer, der reproducerer skæve strukturer i samfundet.

Men jeg tror på, at vi gøre skriveprogrammer bedre til at give os feedback.

Og det kræver, at vi skriver algoritmer, der kan give vores skriveprogram en holdning. Så softwaren hjælper os til at skrive bedre tekster.

Lavpraktisk feedback kan gøre en stor forskel

Som tekstforfatter skriver og gennemlæser jeg bunkevis af tekster. Rapporter, artikler, notater. Og kigger du dig om i din egen hverdag, så fylder tekst meget.

Vi skriver i flæng e-mails, referater, artikler, opslag på sociale medier, rapporter.

Enkle greb kan forbedre masser af de tekster, uden at det skal forbi kommunikationsafdelingen først.

Se bare på sætninger her:

Intet galt med den.

Men lad os lige prøve hurtigt at fjerne fyldord i teksten. Så ser den sådan her ud:

Samme betydning. Lettere at læse. Klarere budskab.

Du kunne selvfølgelig sidde med listen af fyldord ved side og så manuelt gennemgå sætninger efter sætning.

Og bagefter kunne du sidde med endnu et tip og kigge efter verbalsubstantiver.

Og så kan du kigge efter passive verber.

Og ... kan du se mønstret?

Alle de her ting kan en algoritme spotte for dig.

Listen med lydord er rent praktisk lettere at tjekke efter end verbalsubstantiver. Men præmissen er det samme. Der er et mønster, som vi kan gå efter.

Og så får vi pludselig tekstbehandlingsprogrammer med en holdning.

Skal alle så skrive som dig, Mark?

Nix.

Men når vi nu taler om holdninger. Og bias. Så er den oplagte indvending, at sådan et stykke kode vil favorisere min måde at skrive på.

Der er to svar på det spørgsmål.

Pointe nr. 1: Du styrer selv

For det første, så er der en grund til, at værktøjet kun markerer ord og sætninger. Du skal stadig være i kontrol med din tekst. Det er dig, der styrer. Det er dig, der bestemmer.

Lixberegneren er et glimrende eksempel her. Lixtal afhænger af antallet af lange ord i din tekst. Her er det selvfølgelig en hjælp, at du kan få markeret alle de lange ord. Så er det lettere at se, hvor du skal skride ind. Eller rettere sagt: Hvor du kan skride ind.

Det er hverken mig eller lixberegneren, der bestemmer. Det er dig.

Men vi kan nuancere anbefalingerne. Hvis vi eksempelvis kan genkende navne på mennesker, steder  og lande, så kan vi måske markere dem lidt mindre tydeligt. For i mange tilfælde er de ikke helt så relevante for dig at skifte et navn ud i din tekst.

På den måde bliver anbefalingen lettere at bruge. Og vi får den til at give mere mening.

Men det er stadig dig, der afgør, om teksten skal redigeres.

Det er en vurdering, hvor du får et godt råd fra en erfaren skrivebuddy, der siger: "Hey, jeg tror, at der er noget, vi skal kigge på her."

Pointe nr. 2: Softwaren er baseret på almene skriveråd

Den anden pointe er, at det ikke så meget er min holdning, som det er generaliserede, gode råd, jeg har gjort til en del af et værktøj.

Jeg trækker ikke koncepterne, grænseværdierne og holdningen til verbalsubstantiver ud af den blå luft. Derfor udvider jeg også dokumentation for de enkelte funktioner her på siden. Så du kan gennemskue, hvad der foregår.

Eksempelvis med værktøjet til at analysere rytme i teksten. Idéen er ikke grebet ud af den blå luft. Ideen opstod på baggrund af et berømt citat fra Gary Provost.

Det kan være svært at finde solid forskning i alle skriveråd. Men på den måde bliver en del af arbejdet med værktøjet også en mulighed for at dykke ned i kilderne og lære mere.

Derfor er jeg også begyndt at skrive dokumentation for de enkelte funktioner. Både dem der eksisterer. Og dem der er på vej.